Afvanding, klimatilpasning og fremtidens vandløbsregulering
Formålet er at sikre landmænd højere og mere stabile udbytter på jorder, der i dag er vandlidende. Ved at tage udgangspunkt i konkrete eksempler vil vi finde de præcise årsager til den forringende afvanding og foreslå konkrete løsninger i samarbejde med landmænd og rådgivere. Effekten af forbedret afvanding vil øge det samlede udbytte af dansk planteproduktion væsentligt, samtidig med at miljøbelastningen reduceres.
Betydningen af afvanding og dræning for vandføringsmønstret i vandløb afhænger af afvandingsarbejdets karaktér og de lokale forhold. Set over mange år spiller andre forhold en større rolle for vandløbenes vandføring.
Notat om den terrænnære grundvandsstands betydning for afvanding og mulige løsninger.
Præsentation på TopSoil konferencen d. 28.–29. november 2019 om konsekvenserne af stigende grundvandsstand – set med landbrugets øjne v/Rikke Krogshave Laursen, SEGES.
LandbrugsInfo artikel om dybdepløjning og afdræning af Stinna Susgaard Filsø, SEGES.
Artikel om driftsmæssige udfordringer ved utilstrækkelig dræning af Stinna Susgaard Filsø. Artikel udgivet i Mark Special
Kopi af artikel om driftsmæssige udfordringer ved utilstrækkelig dræning udgivet i Mark Special.
Rapport udarbejdet af Aarhus Universitet, HydroGeophysics Group, Department of Geoscience med resultater af den geofysiske kortlægning med GCM.
Rapport udarbejdet af Aarhus Universitet, HydroGeophysics Group, Department of Geoscience med resultater af den geofysiske kortlægning med tTEM.
Rapport udarbejdet af GPS Agro med geomorfologiske jordprofilbeskrivelser.
Notat med løsningsforslag til dræningsudfordringerne på Løvenholt Gods. Udarbejdet af Stinna Susgaard Filsø, SEGES og drænmester Kjeld Morel.
Orientering om projektet ”Afvanding, klimatilpasning og fremtidens vandløbsregulering” af Rikke Krogshave Laursen, SEGES.
Præsentation af Stinna Susgaard Filsø om projektområdet ved Løvenholt Gods og problemstillingerne.
Præsentation af indsamlede geofysiske målinger v/Anders Vest, HydroGeophysics Group, Aarhus Universitet.
Præsentation af forventede fremtidige muligheder med gradient magnetometer ift. at finde dræn v/ Anders Vest, HydroGeophysics Group, Aarhus Universitet.
På Følgegruppemødet præsenterede SEGES projektet "Afvanding, klimatilpasning og fremtidens vandløbsregulering - årsager og løsninger til dårlig dræning og afvanding af landbrugsarealer.
Kommissorium udarbejdet for Følgegruppen Dræning og Afvanding.
Præsentation af geomorfologiske jordprofilbeskrivelser v/Casper Szilas, GPS Agro.
Præsentation af terrænnær grundvandsstandsdata v/Rikke Krogshave Laursen, SEGES.
På marker, hvor årsagen til dårlig dræning og afvanding er usikker, bør det overvejes at anvende geologisk viden som beslutningsstøtte, så landmanden vælger sit drænprojekt på et oplyst grundlag og er mere sikker på at foretage den bedste investering.
Nyt GIS-tema til at udpege afløbsløse lavninger i terrænet er klar til download til AgroGIS. Kortmaterialet er udgivet af Geodatastyrelsen, 2017.
Præsentation om hvorfor dræning er vigtig v/Stinna Susgaard Filsø.
Præsentation om de ændrede hydrologiske rammer og vandløbsregulering og disses betydning for dræning og afvanding v/Rikke Krogshave Laursen.
Årsager og løsningsmuligheder til dårlig dræning og afvanding er beskrevet. Desuden er metoder, til at finde årsagerne til drænings- og afvandingsproblemer, blevet afprøvet i et konkret pilotområde, hvor der også er undersøgt konkrete løsningsmuligheder.
På Løvenholt Gods ved Salten har de ligesom mange andre steder problemer med våde pletter i markernes lavninger. En kortlægning af jordbundsforholdene viste, at inden for samme mark var der forskellige årsa-ger hertil, bl.a. et udbredt lag af myremalm.
Projektkonsulent Stinna Susgaard Filsø, SEGES viser infiltrationstesten, som kan fortælle, om en våd plet i marken skyldes et kompakt lag.
Arealer, der permanent eller lejlighedsvis er vandlidende, stiger. Grundene hertil afhænger af flere faktorer, som er mere eller mindre sammenhængende. F.eks. kan nævnes, øget grundvandsstand pga. stigende nettonedbør, gamle og nedslidte drænsystemer.